Om boksmadrasser

Hvad er en boxmadras?

Boksmadrassen er den mest enkle sengetype, du kan købe på markedet i dag.

Den består grundlæggende af en springmadras, hvorpå der er monteret fire ben – eller et sæt meder.

Springmadrassen har en indbygget ramme, eller kasse, af træ – deraf navnet 'boksmadras'.

Rammen er skjult under madrassens stofbetræk og ydre polstring, og er derfor ikke synlig for øjet.

Formålet med trærammen er at afstive madrassen, så den kan få påmonteret ben/meder – og fungere som en rigtig seng.

Boksmadras med ben

Boxmadras med ben

En boksmadras bør aldrig stå direkte på gulvet. I stedet skal den hæves et stykke over gulvhøjde, så den kan komme af med den kropsvarme, du afgiver i løbet af natten.

Det modvirker at der samler sig kondens under rammen, og hindrer dannelsen af mug og skimmel.

Ved at hæve madrassen, får sengen desuden en passende siddehøjde – så du ikke skal rejse dig op 'fra gulvet', når du vil ud af den.

En boksmadras med ben giver dig samtidig god adgang til gulvet under den.

Det er praktisk hvis du ønsker at benytte hulrummet under sengen til opbevaring – for eksempel i plastikkasser med låg og hjul (bedrollers).

Hulrummet er ligeledes praktisk, når du skal støvsuge og vaske gulv, så der ikke samler sig klynger af støv og nullermænd.

Alt dette løser benene for dig. Samtidig findes der et stort udvalg af ben til boksmadrasser, som giver sengens simple udtryk og design et elegant løft.

De fleste boksmadrasser leveres ved købet, som et sæt med runde eller kegleformede ben af træ, stål eller aluminium.

Boksmadras med meder

Boxmadras med meder af træ

Som et alternativ til almindelige sengeben, findes der meder af træ.

En mede er en bøjle af træ, som kan bruges i stedet for almindelige sengeben. Hver af medens ender er blødt bukket i en 90 graders vinkel.

De bukkede ender har en højde på omkring 40-50 cm, og monteres på springmadrassens ramme med skruer og møtrikker.

Meden var tidligere 'standardløsningen', og er i nogle tilfælde et billigere alternativ til ben af stål eller aluminium.

I dag leveres de fleste modeller som et sæt med ben, da mange foretrækker at pynte sengen med stilfulde ben i stedet for meder.

Skal boksmadrassen bruges som en flytbar gæsteseng i hjemmet eller sommerhuset, kan mederne stadigvæk finde anvendelse. Når sengen skal flyttes, fungerer mederne som nyttige greb som gør flytningen lettere.

Boksmadrassen er den eneste sengetype, hvor meder er en mulighed.

Hvilke fordele tilbyder en boksmadras?

En boksmadras passer ind i så godt som alle typer af rum i boligen. Den er velegnet som gæsteseng, hvis du eksempelvis får besøgende til overnatning.

Selvom boksmadrassen er en enkel sengetype, er den velegnet som almindelig seng – hvis du ikke har særlige fysiologiske behov, som skal opfyldes.

Der er tilmed mulighed for at slå to boksmadrasser sammen til én dobbeltseng. Ved at tilkøbe et samlebeslag (en såkaldt 'boxklemme'), kan du sikre dig at sengene holdes sammen og ikke glider fra hinanden.

Boksmadrassen – den simple og prisbillige løsning

Er du studerende, kan du med fordel benytte en boksmadras som din primære seng. I dagtimerne kan du lægge et par aflange hynder i sengen, og benytte den som interimistisk sofa.

Boksmadrassen er en simpel, robust og elegant løsning, hvis du ikke har særlige behov eller ønsker til din sengs justerbare egenskaber. I så fald er en boksmadras det oplagte valg for dig.

Boksmadrasser findes i forskellige størrelser. De mest almindelige mål (bredde x længde i centimeter) er:

  • 80 x 200
  • 90 x 200
  • 120 x 200
  • 140 x 200
  • 160 x 200
  • 180 x 200

Dertil kan boksmadrassen købes med en længde på 210 cm. samt specialmål, hvis du har behov for en seng med en tilpasset længde eller bredde.

Prismæssigt finder du boksmadrasser til både 1, 1½ og 2 personer i den billige ende og op til de dyrere luksusudgaver. Se aktuelle eksempler på priser og tilbud herunder.