Hvad er en elevationsseng?

Hvad er en elevationsseng?

En elevationsseng er en fleksibel sengetype, som kan tilpasses efter dine behov.

Den er udstyret med en el-motor, som giver mulighed for at hæve og sænke madrassens hoved- og fodende – hver for sig eller begge samtidig.

På den måde kan du indstille elevationssengen i nøjagtig den position du ønsker at sove i.

Elevationssengen – en praktisk og driftsikker sengekonstruktion

Elevationssengen er bygget op omkring en stofbeklædt træramme, hvorpå motoren sidder fastspændt.

El-Motoren regulerer din liggeposition, og styres via en fjernbetjening der justerer elevationsbunden som madrassen ligger på.

Fjernbetjeningen er ofte forbundet til en ledning, men nogle modeller leveres med trådløs fjernbetjening.

Danskproducerede elevationssenge på markedet benytter typisk motorer fra Linak, som gennem årtier har leveret driftsikre motorer til det danske sundhedsvæsen.

Motorerne har en støjsvag justering, så du uforstyrret kan indstille liggepositionen – mens du ligger i sengen.

Hvilke fordele tilbyder en elevationsseng?

En elevationsseng kan tilpasses de fleste mennesker, og opfylder de fleste behov. Den kan i mange tilfælde hjælpe dig med at opnå en bedre nattesøvn, hvis du har særlige behov.

Ved hjælp af den medfølgende motor med fjernbetjening, kan du indstille sengen i alle tænkelige positioner.

Sid oprejst, læs en bog eller se tv i elevationssengen

Hovedenden kan hæves i en vinkel, som giver dig mulighed for at sidde oprejst i sengen – ligesom i en liggestol.

Det er praktisk, hvis du for eksempel gerne vil sidde op og læse en bog eller se tv, før du skal sove – og ønsker stabil støtte til ryg og lænd imens.

Du kan ligeledes udnytte elevationssengens muligheder for rygstøtte, hvis du hører til dem som får serveret morgenmad på sengen.

Sov med hovedet løftet i en elevationsseng

Du kan også nøjes med at hæve hovedenden 5-10 centimeter, og opnå fordelene ved at ligge højere med hovedet i forhold til resten af kroppen.

Det er praktisk, hvis du er forkølet, hoster meget eller blot foretrækker at ligge med hoved og skuldre højere placeret i forhold til resten af kroppen.

Gener efter piskesmæld

Har du været involveret i en fald- eller bilulykke, kan du eksempelvis kompensere for generne efter et piskesmæld hæve hovedenden.

Her kan elevationssengen indstilles i den ønskede position, og hjælpe med at lindre eftervirkningerne.

Vand i benene eller åreknuder

En elevationsseng er ligeledes praktisk, hvis du døjer med vand i benene eller lider af åreknuder.

Her kan du hæve fodenden og indstille den til at have den ønskede position.

Elevationsseng – fleksibel og med maksimal liggekomfort

Elevationssengen er svaret på dine ønsker, hvis du har problemer med nakke, skuldre, ryg, lænd, eller ben og derfor har særlige behov.

Ønsker du maksimal liggekomfort og muligheden for at kunne justere din liggeposition, er en elevationsseng det rigtige valg for dig.

Prismæssigt finder du elevationssenge til 1 og 2 personer i den billigere ende – og op til de dyrere luksusudgaver. Se aktuelle eksempler på priser og tilbud herunder.