Julen – 'Hjerternes fest'

Alt om den traditionsrige højtid i december

Jul – Få inspiration til at fejre julen og dens mange traditioner

Julen, den velkendte og traditionsrige højtid, som hvert år den 24. december fejres af børn og voksne i Danmark. Men hvad er julen, hvor stammer den fra og hvordan fejrer vi den i dag? Læs alt om Julen herunder, og få inspiration til hvordan du selv får mest muligt ud af højtiden.

Af Jesper Nerløe / Redaktionen

Læsetid: 14 minutter

Julens historie

Julens oprindelse kan spores tilbage til omkring begyndelsen af år 300 e.v.t.

Her fejrede de kristne troende Jesus' fødsel ved vintersolhverv (21. december).

På det tidspunkt var Det Romerske Imperium verdens eneste stormagt, og kejserne bekæmpede religioner, som ikke tilbad de romerske guder.

Da Kejser Konstantin den Store (år 285-337 e.v.t.) indførte religionsfrihed i romerriget, blev kristendommen ligestillet med andre religioner.

I 394 e.v.t. udnævnte Theodosius kristendommen til romerrigets eneste tilladte religion.

Derved blev de kristne helligdage til imperiets officielle.

– således blev også juledag (25. december) til en officiel helligdag, hvor man fejrede Jesus' fødsel i hele det romerske rige.

Vikingetiden og senmiddelalderen
Nogle århundreder senere, i vikingetiden (omkring 800-1050 e.v.t.), fejrede man i Danmark, og andre nordiske lande, hedensk nytår ved vintersolhverv (21. december).

Festdagen blev kaldt Yule eller Jol, og det er herfra at den danske 'Jul' har sit navn.

I takt med kristendommens indtog i Danmark, omkring anden halvdel af 900-tallet e.v.t., smeltede fejringen det hedenske nytår og Jesus' fødsel sammen.

I forbindelse med en kalenderreform i 1575, blev nytåret flyttet til 1. januar. Det skete for at give plads til fejringen af Jesus' fødsel, juledag, den 25. december.

Selvom Jesus' fødsel officielt er den 25. december, var det skik at man natten før dagen gennemgik en åndelig forberedelse.

Skikken blev senere ændret, så man om aftenen, den 24. december, fejrede Jesus – og juledag gik til den officielle fejring og gudstjeneste i kirken.

Denne skik, som er holdt ved, er særlig for de nordiske lande. I alle andre lande, fejres begivenheden den 25. december.

Jul i nyere tid

Grundlaget for den moderne tids jul blev skabt i årene 1810-1850. Dannede borgere og fremtrædende kirkefolk skabte i forening en ny tradition, omkring måden at fejre jul.

Julen byggede fortsat på det kristne budskab, men elementer fra folketroen og nationale følelser indgik nu i julen.

Til forskel fra tidligere, var børnene kommet i centrum, sammen med det pyntede juletræ, som blev importeret fra Tyskland omkring 1808.

Løbende blev skikke som glögg, Lucia-optog og julestjerner importeret fra Sverige, og misteltenen kom til fra Storbritannien.

Efter nederlaget i 1864
Efter Danmarks store nederlag, i krigen mod Tyskland i 1864, blev julepynten mere national. Mange begyndte at hænge guirlander med dannebrogsflag på juletræet. En tradition, som fortsat findes i de danske hjem i dag.

Nu begyndte julen at antage den form, som vi kender i dag.

Julen i dag

Selvom juleaften først er den 24. december, indledes optakten allerede den 1. december. Det er her hvor julemåneden begynder, og hvor børn og barnlige sjæle åbner den første låge i julekalenderen.

Det er også her hvor årets kalenderlys tændes for første gang. Nogle benytter decemberaftenerne eller weekenderne til at klippe juleklip, lave konfekt eller til at hygge med familie eller venner.

Herunder får du indsigt i de traditioner, som er forbundet med optakten gennem december og frem til juleaftens dag.

Julekalender

– Den go'e, gamle julekalender af karton

Julekalender

Julekalender fra Tyskland. 'Im Lande des Christkinds' 1903. Eftertryk fra 1915 – kilde

Du husker måske julekalenderen af karton fra da du selv var barn? Det firkantede papstykke med julemotiver, nisser og 24 perforerede låger, som skulle trykkes ud med en finger.

– Kan du huske spændingen ved at vågne en decembermorgen, og som det første at stå ud af sengen for at åbne en låge, og se hvad der gemte sig bagved?

Da julekalenderen kom til Danmark
Julekalenderen stammer fra Tyskland, hvor den første blev lavet i 1851. I 1932 begyndte I. Chr. Olsens Kunstforlag at trykke den første todimensionelle julekalender i Danmark.

I slutningen af 1940'erne blev det almindeligt, at købe en julekalender hvert år til jul.

Nogle begyndte tilmed at lave deres egne af stof, med julemotiver og nisser, og med 24 små lommer eller ringe til at hænge pakker på – en pakkekalender.

Mange år senere, omkring 1990'erne, blev den første chokoloade-julekalender introduceret på det danske marked. En kalender med 24 låger, som hver gemmer på et stykke chokolade.

Julekalendere på film
I 1962 sendte Danmarks Radio den første 'Børnenes julekalender' – en tv-julekalender med 24 afsnit.

Den første danske tv-julekalender hed 'Historier fra hele verden'. Det blev en succes, og siden da har Danmarks Radio hvert år vist en tv-julekalender.

Du kan se en liste over Danmarks Radios tv-julekalendere fra 1962-2012 her.

Julefrokoster i december

December, såvel som november, er også tid for julefrokoster på arbejdspladser, blandt vennegrupper, foreninger eller loger. De er en mulighed for at opleve kolleger i andet end arbejdssituationer, og foregår ofte under mere afslappede former og i friere rammer end i hverdagens travlhed.

Julefrokoster med kolleger og arbejdsgivere er typisk kendte for deres underholdende indslag og oplevelser – men er også notorisk berygtede for de, indimellem, pinlige af slagsen. Du kender sikkert selv til eksempler på begge.

Uden mad og drikke...
Til en traditionel julefrokost hører god mad og drikke. Nogle foretrækker at lave maden selv, mens andre får leveret den udefra af et cateringfirma.

Du kan se et eksempel på menuen til en stor traditionel, dansk julefrokost herunder:

  • Røget ål og røræg
  • Lun leverpostej og bacon
  • Frikadeller og rødkål
  • Sylte og/eller paté
  • Sild med løg og kapers
  • Gravad laks med dild
  • Juleskinke og stegt flæsk
  • Halve æg med kaviar, rejer og mayonnaise
  • Fiskefilet med remoulade
  • Osteanretning
  • Risalamande og konfekt
  • Øl, vin og snaps

Juleaften og juleaftens dag

Den 24. december er som bekendt den store dag, hvor det hele skal foregå. Det er nu at december måneds anstrengelser og travlhed, gerne skal kulminere i en dag og aften med hygge, samvær, god mad og ikke mindst gaver.

Alligevel kan tiden op til selve juleaftens dag, for mange opleves som en lang, travl og udmattende periode. Det kan skyldes de mange gøremål, der ofte er i forbindelse med optakten igennem december.

Julefrokoster, gaveindkøb, julehygge og generelle forberedelser til julen – alt sammen skal varetages sideløbende med en almindelig hverdag med arbejde, skole eller uddannelse.

For nogle kan det derfor være vanskeligt at falde ned igen og finde julestemningen frem, når vi endelig er nået til den 24. december. Måske kender du det fra dig selv?

Kom i julestemning med en tur i kirke

Det praktiske

Ankom i god tid, da du sjældent er den eneste som har valgt at gå i kirke juleaftensdag. Ofte kan det betale sig at ankomme cirka 30-45 minutter før, hvis du vil have en god plads.

Julegudstjenesterne afholdes både formiddag og eftermiddag. Derfor vil der, i de fleste tilfælde, være mulighed for at finde en tid, som passer ind i resten af dagens program.

Det er ikke nødvendigt at bestille tid – man møder blot op i kirken.

Find din lokale kirke på sogn.dk

Da julen oprindeligt er en kristen tradition, er det oplagt at gå i kirke i løbet af juleaftens dag.

Er du kristen, er julegudstjenesten i den lokale kirke sandsynligvis et fast punkt på dagsordenen.

Du behøver ikke at være troende, for at gå i kirke juleaftens dag.

Selvom du hverken er religiøs eller fast kirkegænger, kan en julegudstjeneste være en god og stemningsfuld oplevelse.

Det er her hvor du kan geare ned, og få et øjebliks ro med tid til eftertænksomhed – en velfortjent pause fra juleræset, hvis du synes at december har været stressende.

Måske er det først her at julestemningen får mulighed for at indfinde sig?

Julegudstjenester er både for børn og voksne, og i nogle kirker afholdes der gudstjenester særligt for børn.

I løbet af de cirka 45 minutter en julegudstjeneste varer, synger man salmer og præsten læser tekster op fra biblen.

Julemanden

Fakta om julemanden

Sankt Nikolaus portrætteret på et russisk ikon fra 1294

Sankt Nikolaus portrætteret på et russisk ikon fra 1294 – Kilde

Sankt Nikolaus var en biskop, og senere skytshelgen for børn, i 300-tallets Grækenland. Nikolaus var indtil sin død i år 343 kendt for at give hemmelige gaver til værdigt trængende, og i særdeleshed til børn.

Efter reformationen i begyndelsen af 1500-tallet, ophørte fejringen af den da katolske helgen i alle protestantiske lande – med undtagelse af Holland. Her fortsatte fejringen af Sankt Nikolaus eller på hollandsk: 'Sinterklaas'.

Farvede Coca Cola julemanden rød?

Du er måske stødt på fortællingen om at Coca Cola i sine reklamer transformerede julemandens tøj fra grønt til rødt. Det er en myte.

Under de hollandske udvandringer til USA i 1600-tallet, tog de traditionen med den rødklædte, hollandske julemand, 'Sinterklaas', med sig.

Det skete mere end 200 år før apotekeren Dr. John Stith Pemberton i 1886 udviklede den sirup, som blev til den populære læskedrik vi kender som Coca Cola.

Med tiden blev Sinterklaas til Santa Claus i USA – fortsat klædt i rødt.

Thomas Nast’s populære tegning af 'Den glade, gamle Julemand', udgivet den 1. januar 1881 i Harper’s Weekly

Thomas Nast’s populære tegning af 'Den glade, gamle Julemand', udgivet den 1. januar 1881 i Harper’s Weekly – Kilde

Til en rigtig juleaften, hvor der er børn til stede, hører et besøg af julemanden.

Sådan kan det foregå
Juleaften, efter middagen, ringer det på døren. Det sker som regel kort tid efter, at et familiemedlem fik travlt med at skulle på toilettet...

Børnene sendes ud for at åbne hoveddøren – og 'for at se hvem det er'.

Her står så selveste julemanden, med sit skæg, sit julemandstøj og med en sæk med gaver, og udbryder "Ho, ho, ho..." med en dyb, munter stemme.

Nogle børn bliver til at begynde med bange, for den 'fremmede' der står foran dem – og har svært ved at tro at det er julemanden.

Andre børn løber begejstrede ind til deres forældre, og fortæller at julemanden er kommet!

Herefter inviteres julemanden ind til de andre gæster, og begynder at uddele gaver til børnene.

Seancen sluttes som regel af med, at julemanden ønsker glædelig jul, og fortæller at nu skal han videre til alle de andre børn.

Hvornår stopper børn med at tro på julemanden?
De fleste børn tror på julemanden, indtil de er omkring 6-9 år gamle.

Her mister de troen, fordi de får en større bevidsthed omkring det der egentlig foregår omkring dem juleaften.

– eller fordi de opdager, at julemanden har en slående lighed med 'Onkel Lars', iført et hvidt, falsk skæg og julemandskostume (og 'Onkel Lars' er tilfældigvis altid på toilettet, når julemanden kommer).

Men – det' jo løgn?
I de senere år har det været diskuteret, hvorvidt det er i orden at 'lyve' over for børnene.

Nogle påpeger det forkerte i at lære børn, at de ikke må lyve – når det jo i virkeligheden er det forældrene selv praktiserer, ved aktivt at medvirke til fortællingen om at julemanden eksisterer.

Andre mener at der er tale om en harmløs, 'hvid løgn' – og at børn har brug for eventyr og fortællinger. Ikke mindst i forbindelse med julen.

Man kan argumentere for at begge standpunkter er berettigede – idet vi som forældre gerne skal lære vores børn ikke at lyve.

På den anden side kan man argumentere for, at børns verden ikke altid behøver at være faktuel. Og at fortællinger og fantasiuniverser er en vigtig del af børns udvikling og opvækst.

Hvad mener du?

Juleaften – Dagens forløb

Alle holder jul på hver sin måde, og der er ikke en fast formel for hvordan, hvad eller hvornår tingene skal gøres. Du tilrettelægger naturligvis dagen og aftenen, som du lyster, men det kan alligevel være fornuftigt at have en omtrent plan for forløbet

– ellers kan hyggen ved middagsbordet hurtigt stjæle tiden, hvorefter juletræsdans, gaveåbning og resten af programmet skal hastes igennem, før de mindste skal i seng.

Juleaften handler naturligvis om at tage sig tid til at hygge sig. Men af praktiske årsager, bør det være med respekt for aftenens øvrige program og eventuelle børns sengetider.

Herunder kan du se et eksempel på, hvordan juleaftens dag og selve juleaften kan forløbe:

  • Kl. 9-10. Forberedelse af madlavning (risalamande, rødkål, skrælning af kartofler mv.)
  • Kl. 12-13:30. Julegudstjeneste i den lokale kirke
  • Kl. 14-16. Borddækning og påbegyndelse af stegning af flæskesteg eller and i ovn
  • Kl. 16-17. Disneys juleshow på DR1*, for børn og barnlige sjæle
  • Kl. 17-18. Madlavning (sovs, rødkål, kartofler, flæskesteg eller and)
  • Kl. 18-19. Spisning, samvær og hygge
  • Kl. 19-21. Besøg af julemanden, dans om juletræet og gaveåbning
  • Kl. 21-?. Pakkespil og øvrig hygge

*Disney's Juleshow havde den 24. december 2018 et seertal på 1.043.000. kilde: DR Medieforskning

Kilder

Kontakt redaktionen

Er der noget i artiklen Julen – 'Hjerternes fest', du ikke forstår eller synes du at der mangler noget? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen.