Kosmetik og plejeprodukter købt udenfor EU

Bliv opmærksom på skadelig kemi i billige produkter

Kosmetik og plejeprodukter købt udenfor EU – Dette skal du passe på!

Det kan være fristende at købe kosmetik og plejeprodukter på udenlandske handelsportaler. Ofte til priser langt under de danske. Desværre tilbydes du som forbruger ikke den samme produktsikkerhed som ved handel inden for EU. Se her hvad du skal være opmærksom på, hvis du køber uden for EU.

Af Morten Kristensen / Redaktionen

Long Read: 20+ minutters læsetid

Om forfatteren

Cosmos Co – Morten Kristensen

Forfatteren til denne artikel er Morten Kristensen, som har mange års erfaring med salg af kosmetik og plejeprodukter.

Morten har en stor indsigt i processerne omkring udvikling og produktion af disse, samt hvilken lovgivning der ligger bag.

Desuden ejer Morten de danske mærker Cosmos Co og Cossy, som begge er naturlige plejeprodukter til huden og håret.

Når du handler med EU-lande, er du beskyttet af lovgivning

Når du køber kosmetiske produkter, er du som forbruger langt bedre sikret end forbrugere i resten af verden.

EU har en kosmetikforordning1), som skal sikre at kosmetiske produkter lever op til en lang række krav, før de sættes til salg på markedet.

Derudover har Danmark en Bekendtgørelse om kosmetiske produkter2), som tager udgangspunkt i EU-lovgivningen.

Bekendtgørelsens formål er at sikre dig imod at købe kosmetik som er skadelig for dig og din sundhed.

Fællesnævneren er at de begge stiller høje krav til virksomheder, som udvikler, producerer og sælger kosmetiske produkter.

De vigtigste krav er listet, og vil blive gennemgået, herunder:

  • Produktsikkerhed
  • Miljøkrav
  • Ingen test på dyr
  • Sporbarhed
  • Stabilitetstest
  • Ingrediensliste
  • Ingen uretmæssig anprisning
  • Importøransvar

Produktsikkerhed
Du må som forbruger ikke udsættes for en sundhedsmæssig risiko, når produktet anvendes.

Det kan for eksempel være allergi, giftige ingredienser eller farlige kemiske reaktioner

Miljøkrav
Produktet må ikke skade miljøet. Det gælder ved produktion såvel som ved brug, at alle miljøkrav skal overholdes

Ingen test på dyr
I EU er det ulovligt at anvende ingredienser i kosmetik- og plejeprodukter, som har været testet på dyr. Det gælder uanset hvor i verden testen er blevet foretaget.

Det samme gør sig gældende med det færdige produkt, som heller ikke må testes på dyr

Sporbarhed
Et produkt skal kunne spores tilbage til den specifikke produktion. Derved kan det let trækkes retur, såfremt der opstår problemer med produktet.

Det kan være fejl i ingredienser og deres sammensætning eller at produktet over tid bliver skadeligt

Stabilitetstest
Produktet skal inden lanceringen gennemgå en række stabilitetstests. Det skal sikre at produktet er sundt at anvende frem til sidste salgsdato.

Disse tests afslører blandt andet udviklingen af bakterier i produktet, kemiske reaktioner over tid med videre

Ingrediensliste
Alle ingredienserne i produktet skal tydeligt fremgå af ingredienslisten (også kaldet INCI-fortegnelsen).

Derved har du som forbruger mulighed for at se, hvilke ingredienser produktet indeholder. På baggrund af denne kan du fravælge produkter med bestemte ingredienser, hvis du eksempelvis er allergisk overfor disse

Ingen uretmæssig anprisning
Et produkt må ikke give indtryk af at være effektivt mod sygdomme eller lidelser, hvis ikke dette kan dokumenteres.

Dette handler om at sikre, at du som forbruger ikke vildledes til at købe et produkt som reelt ikke har den ønskede effekt på din sygdom eller lidelse

Importøransvar
Hvis et firma importerer kosmetik eller plejeprodukter fra eksempelvis USA, Sydamerika, Asien eller Afrika, har firmaet pligt til at sikre at produkterne efterlever EU's krav, som blandt andet er listet her.

Som du kan læse herover, så er man i EU stærkt fokuseret på forbrugersikkerhed. Det betyder at du som forbruger ikke behøver at være bekymret, når du køber produkter i butikker eller webshops indenfor EU.

Når du handler udenfor EU

EU-lande samt EØS-lande

Landene på kortet som er markeret med farver, er underlagt den EU-lovgivning som beskytter dig som forbruger. Landene med grå farver, er lande uden for EU.

EU's love gælder kun i EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz (EFTA).

Når et produkt sælges udenfor EU, er det det enkelte lands lovgivning, som er gældende for producenten. Det er her at problemerne typisk viser sig.

For lovgivningen i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika er ofte mere lempelig, sammenlignet med EUs mere stringente regler.

I mange lande er lovgivningen direkte mangelfuld eller ikke-eksisterende. I andre lande findes der lovgivning, men denne er ikke underlagt kontrol eller tilsyn.

Et godt eksempel på dette er Kina. Her findes en simpel lovgivning på området, som grundlæggende foreskriver, at forbrugeren ikke må udsættes for risici.

Problemet i Kina er dog, at kontrollen med, og kravene til, producenterne af kosmetiske produkter ikke findes.

Hensigten om at forbrugerne ikke må udsættes for risici hjælper ikke forbrugeren, hvis virksomhederne tilsidesætter den. Og det kan de netop, fordi der med lovgivningen ikke følger kontrol eller tilsyn.

Man kan let spekulere i hvorfor kinesiske firmaer tilsidesætter lovgivning, der skal beskytte forbrugeren. Det kan der være flere årsager til. Den mest åbenlyse er et økonomisk hensyn – og fordi produktet ikke er underlagt sikkerhedskrav.

Billige ingredienser

Økonomien hænger typisk sammen med brugen af billige ingredienser. For kan man bruge de billigst mulige ingredienser, tjenes der mere på det enkelte produkt.

Der er altså en økonomisk vinding ved dette, ligesom der er en konkurrencefordel. Og det er på bekostning af produktets stabilitet eller sikkerhed.

Stadigt flere virksomheder i vesten importerer produkter fra Asien. Det sker ofte via portaler såsom Alibaba.com, AliExpress.com og Wish.com. Det gælder også for kosmetik og plejeprodukter.

Nogle af disse kosmetiske produkter fejler ingenting, og lever endda op til EUs krav. Mens andre ikke gør. Det er desværre her at du som forbruger betaler prisen5).

I de mindre alvorlige tilfælde, kan konsekvensen være rødme, udslæt eller at produktet bare ikke lever op til de forventninger, du som kunde stilles i udsigt.

I de alvorlige sager, er der tale om forbrændinger, allergiske reaktioner, tab af hår eller øjenvipper, varige mén eller ar på huden.

Importøren har ansvaret, men ...

Når et produkt importeres, er det ene og alene importørens ansvar at sikre at produktet lever op til lovgivningen. Det kan være vanskeligt, når produktet kommer fra Asien.

Her er der typisk forhandlerled et sted imellem producenten og importøren. Disse forhandlerled har ofte kun ét for øje: nemlig at afsætte flest mulige produkter, hurtigst muligt – uanset konsekvensen.

Derudover findes der importører, som ikke er bekendte med lovgivningen. Her ligger den typiske årsag til at der jævnligt opstår situationer, hvor forbrugeren udsættes for risici.

Det fritager dog ikke importøren for sit ansvar, men det er dig som forbruger det går ud over.

Langt fra alle varer som importeres, kontrolleres af Miljø- og Fødevarestyrelsen, før de lander på hylderne i Danmark.

Faktisk foretager Miljø- og Fødevarestyrelsen kun stikprøvekontroller. Derfor er det et fåtal af de mange produkter, som egentlig har været tjekket og analyseret.

Billige produkter kan være problematiske

Er du på ferie eller rejse udenfor EU, skal du være opmærksom på, at købe produkter fra seriøse butikker eller brands, således du ikke er ude for et uheld.

Det samme gør sig gældende, hvis du handler i netbutikker udenfor EU. Her skal du være varsom med at købe produkter fra firmaer, som ikke har styr på importreglerne. Tilsvarende gælder hvis du køber importerede produkter, som kan være problematiske.

Her kan det være en god idé at undersøge produktet på nettet først!

Typiske problemstillinger

Hver gang der laves stikprøver af kosmetiske produkter fra Kina, som er købt på en af de store handelsplatforme, så er der mange mangler, ligesom der findes problemer især med ingredienser.

Det gælder mere eller mindre for alle typer af kosmetik og plejeprodukter – men typisk er nedenstående problematiske:

  • læbestifter
  • øjenskygge inkl. paletter
  • vippe-serum
  • hud-serum
  • cremer (alle slags)
  • mascara
  • pudder
  • renseprodukter
  • hårvoks
  • hårprodukter

Organisationer og myndigheder som tester kosmetiske produkter, finder gerne tre fejl, som går igen når der laves stikprøver. Der er tale om tre graverende fejl, som udsætter dig som forbruger for risici:

  1. Ingen ingrediensliste – Der er ganske enkelt ingen ingrediensliste på produkterne, hvorved du ikke kan se, hvad produktet indeholder
  2. Fejl i ingredienslisten – De ingredienser som er listet i ingredienslisten stemmer ikke, eller ingredienslisten er mangelfuld, hvorved du ikke kan bruge den til meget
  3. Allergifremkaldende ingredienser – De ingredienser, som er anvendt i produktet er allergifremkaldende, hvorfor de normalt er forbudte at anvende i kosmetiske produkter

Hvis vi dykker ned i de tre punkter, bliver omfanget af de forskellige risici tydeligt.

1. Ingen ingrediensliste

Ingredienslisten har til formål at oplyse dig omkring, hvilke ingredienser der er i et produkt. Ingredienserne har alle et INCI-navn. INCI står for International Nomenclature of Cosmetic Ingredients, og er et internationalt navn som benyttes globalt til at identificere en ingrediens.

Ved at læse INCI-navnene, kan du se om der er ingredienser i et produkt, som du ikke kan tåle – eller som du hverken ønsker at smøre på huden eller komme i håret.

Ingredienslisten er altså et godt og vigtigt redskab, for allergikere såvel som andre med en holdning til kosmetiske produkter, de selv bruger.

Den første ingrediens på listen er den, der findes mest af i produktet. Den næste er ingrediensen der findes næstmest af i produktet og sådan fortsætter det. Ingredienslisten skal læses i milliliter (ml) eller milligram (mg) per enhed.

Lad os tage udgangspunkt i en konkret ingrediensliste fra ét af mine egne produkter – Cossy Micellar Water (https://shop.cosmos-co.eu/da/ansigt-hud-c-12/cossy-micellar-water-300-ml-p-83):

Ingredienser (INCI): Aqua, Glycerin, PEG-7 Glyceryl Cocoate, Pentylene Glycol, Sodium Benzoate, Creatine, Panthenol, Citric Acid

  1. Aqua, som er vand (der er altså mest vand i produktet, fordi det nævnes først)
  2. Glycerin (sukkeralkohol)
  3. PEG-7 Glycerol Cocoate (en opløsende og rensende ingrediens)
  4. Pentylene Glycol (en fugtighedsbevarende ingrediens)
  5. Sodium Benzoate (konserveringsmiddel)
  6. Creatine (kreatin)
  7. Panthenol (B5-vitamin)
  8. Citric Acid (citronsyre)

Disse otte ingredienser udgør altså produktet, og ud fra ingredienslisten kan du hurtigt læse, om der findes ingredienser i produktet, som du eksempelvis ikke vil udsætte din hud for.

Ingen af de listede ingredienser er farlige at anvende for huden, ligesom ingen af ingredienserne udgør en risiko hverken for dig eller miljøet.

Undersøger vi ingredienserne på listen, vil det fremgå at de fleste af ingredienserne er naturlige. Alt i alt en let og overskuelig metode til at vurdere om et produkt er noget for dig eller ej.

2. Fejl og mangler i ingredienslisten

I forlængelse af punkt 1, vil fejl og mangler i en ingrediensliste være alvorlige. Det vil de være, fordi hverken du eller andre herved vil kunne se hvad produktet faktisk indeholder.

Lad os tage udgangspunkt i et fiktivt eksempel, som dog kunne være taget fra virkeligheden: du har på en udenlandsk hjemmeside fundet en prisbillig læbestift, og netop den lave pris får dig til at overveje at købe den.

På læbestiften fremgår en INCI-liste med ingredienser, som producenten har oplyst at produktet indeholder. Alt ser umiddelbart ud til at være i orden, men hvordan ved du rent faktisk hvad du her er ved at købe?

Det ved du ikke, fordi produktet ikke er underlagt kontrol eller tilsyn, og fordi der ikke har været stillet krav til at alle ingredienser skal fremgå af ingredienslisten.

En analyse på et laboratorium ville i det her eksempel afsløre at læbestiften indeholder yderligere ingredienser, som ikke fremgår af listen. Det er ingredienser, som normalt ville få dig til at fravælge produktet på grund af risikoen for allergi eller direkte sundhedsfare.

Udfordringen ved at købe varer uden for EU, er at hverken du eller andre vil være i stand til at gennemskue et produkt, uden først at undersøge læbestiften i et laboratorie.

Krav til ingredienslister i EU
EU har et krav om, at alle ingredienser i et produkt skal fremgå af ingredienslisten på kosmetiske produkter. I Asien og andre steder i verden, er ingredienslisten ofte mangelfuld eller fejlagtig.

Måske tænker du nu: "Hvorfor udarbejde en mangelfuld eller fejlagtig ingrediensliste?"

Svaret er faktisk meget ligetil. Hvis listen ser tilforladelig ud, vil produktet lettere kunne slippe igennem tolden eller lette rutinetjek, da der her ofte blot kigges på ingredienserne.

Hvis ikke ingredienslisten skaber opmærksomhed, vil produktet muligvis ikke blive udtaget til yderligere kontroller og tests. Det vil det til gengæld, hvis forbrugere begynder at klage over produktet – men her har producenten for længst fået sine penge hjem.

3. Allergifremkaldende ingredienser

I EU er det forbudt at bruge ingredienser, som på nogen måde kan være allergifremkaldende.

Mistænkelige ingredienser testes løbende, og giver de på nogen måde udslag, kommer de på en observationsliste. Derved bliver omverdenen bekendt med, at der kan være problemer med råvaren.

Herefter vil der foretages yderligere forsøg. Hvis disse over en længere periode viser uheldige tendenser, vil det i sidste ende medføre, at ingrediensen ryger på listen over forbudte stoffer.

Desværre er det sådan, at flere af de allergifremkaldende stoffer også er de billigste alternativer til godkendte ingredienser.

Det giver producenten et økonomisk incitament til at bruge dem i produktet – da produktionsprisen dermed bliver lavere, og producenten således vil tjene mere per solgt enhed.

Det er desværre den tilgang der gør at du og andre forbrugere udsættes for en risiko, som kan være ret alvorlig. For allergiske reaktioner er ikke ubetydelige.

Derfor bør du som forbruger være kritisk og varsom med, hvad du kommer på huden eller i håret.

Forbrugerrådet Tænk viser på deres hjemmeside en liste med problematiske og allergifremkaldende stoffer. Se listen herunder, og brug den hvis du vil undersøge om et produkt indeholder skadelig kemi.

Se listen med de 26 allergifremkaldende stoffer

Forbrugerrådet Tænk har desuden udviklet en app, som hjælper dig med at undgå uønsket kemi i din kosmetik eller plejeprodukter.

Hent Kemiluppen i App Store (iOS)

Hent Kemiluppen hos Google Play (Android)

Allergiske reaktioner

Mange forbinder en allergisk reaktion med rødt udslæt på huden. Det kan også sagtens vise sig sådan, men ofte forekommer reaktionen langt mere voldsom, og med langt mere alvorlige konsekvenser.

En allergisk reaktion opstår, når din krops imunforsvar reagerer på bestemte stoffer eller ingredienser. Hvordan det kommer til udtryk, afhænger ofte af hvilke ingredienser der er tale om, samt graden af overfølsomhed.

Du kender måske nogen som har pollenallergi eller måske lider du selv af det. Her kommer allergien til udtryk via en løbende næse, øjne der bliver irriterede og løber i vand, dunkende hovedpine, trykken for ørerne, rødme og udslæt på kroppen og i ansigtet, render under øjnene, hævelser i ansigtet eller på krop for blot at nævne nogle af reaktionerne.

Det er faktisk det samme, som gør sig gældende, hvis du oplever allergiske reaktioner, efter brug af kosmetik. Tilstanden forværres dog, hvis produktet er trængt ind i huden.

Normalt kan følgende ske, hvis du oplever en allergisk reaktion:

  • voldsomt hævet ansigt – det kan komme til udtryk både i kinderne, på panden, på siden af hovedet eller på halsen
  • opsvulmede læber – typisk ved brug af læbestift eller lignende. Læberne hæver op og bliver ømme
  • kraftig rødme og udslæt – huden bliver meget rød, varm og irritabel på de områder, hvor du har brugt det kosmetiske produkt, samt i et område omkring dette
  • svie og kløe – huden klør og svier, og fortsætter, nærmest uanset hvad du gør
  • blærer – der kan opstå blærer med betændelse i, fordi huden er blevet beskadiget af de forkerte ingredienser
  • betændelse – udsættes huden for skadelige ingredienser, kan der dannes betændelse i huden som, alt afhængig af ingrediensen, kan komme til udtryk på forskellige måder

Udover at en allergisk reaktion opleves som ubehagelig, og kan stå på i dage eller uger, kan det faktisk blive værre end det.

Der er risikoen for at reaktionen fører til permanent overfølsomhed overfor bestemte ingredienser eller stoffer. Det vil betyde at almindelige produkter såsom shampoos, vaskepulver, nyvasket sengetøj og andet i dine omgivelser, kan udløse en ny reaktion.

I det tilfælde vil du skulle omstille dit liv og begynde at tage forholdsregler, når du skal købe fødevarer, personlig pleje eller husholdningsartikler.

Når først du har fået en permanent overfølsomhed over for et produkt, findes der ingen kur og det vil blive noget du skal leve med resten af dit liv!

Alt dette på baggrund af et enkelt køb af et billigt produkt, som indeholdt en forkert ingrediens.

3 gode råd til at købe kosmetiske produkter

Heldigvis er det muligt at købe kosmetik og plejeprodukter, som lever op til EU's krav, og som ikke skader din sundhed.

Min anbefaling er udelukkende at købe produkter, som enten er produceret i EU, og som dermed overholder EU's lovgivning, eller alternativt at købe produkter fra kendte brands, som du ved har været forhandlet i EU i årevis.

Vil du gerne prøve en ny creme, en anden læbestift, en billig mascara eller en ny parfume, så læs herunder hvordan du skal forholde dig.

1. Køb fra seriøse forhandlere eller kendte brands

Det første du kan gøre, er at fravælge asiatiske handelsplatforme, såsom Wish og Alibaba. Her stortrives 'lovløsheden' i en sådan grad, at tankerne henledes på Det Vilde Vesten i 1800-tallets USA – idet kontrollen med produkterne ofte er mangelfuld eller ikke-eksisterende.

Det er især her, at salget af skadelig kosmetik sker fra. Men også gennem danske webshops, som har importeret produkter fra eksempelvis Asien, kan du finde de samme produkter.

Selvom EU har en af verdens mest stringente lovgivninger, med tilhørende kontroller og tilsyn, er det ganske enkelt umuligt at kontrollere alt hvad der importeres.

Derfor er meget af ansvaret lagt ud til den enkelte virksomhed. Heldigvis følger de fleste virksomheder lovgivningen og får produkterne kontrolleret hos laboratorier.

Derfor er det altid en god ide at handle hos forhandlere, som du ved kender og overholder reglerne.

Køb derimod aldrig produkter fra virksomheder, som ikke står frem med relevante virksomhedsoplysninger – og undersøg eventuelt virksomhedsoplysningernes troværdighed via CVR-registreret (kun virksomheder registreret i Danmark).

Derudover bør du holde dig til mærker og brands, som du ved er seriøse omkring forbrugersikkerheden.

Her er det en god tommelfingerregel at gå efter mærker, som har distribution og agenter i eller salg til EU-lande. Det er oftest dem som har styr på tingene.

Ingen regler uden undtagelse, og der findes da også lande uden for EU som tager forbrugersikkerheden alvorligt. Sydkorea er et af dem, og er blandt andet kendt for at være et land med en meget veludviklet kosmetisk industri.

Her er der tale om et land, som er foran mange andre lande, indenfor bestemte nicher. Selvom Sydkorea er et asiatisk land, har firmaerne her ofte styr på tingene. I modsætning til eksempelvis mange kinesiske firmaer.

Da der ikke findes en sort-hvid facitliste, er det en god idé at forholde dig kritisk til alle produkter.

Lav en smule research af produktet, før du køber. 5-10 minutter på Google kan være godt givet ud, før du køber.

Her kan det samtidig være en fordel at se nærmere på hvem der ellers forhandler produktet. Findes der store, kendte netbutikker som fører produktet – eller er det små, ukendte netbutikker som fører det.

Forhandles produktet af sidstnævnte, og er forhandleren udenfor EU, bør du være kritisk og varsom.

2. Indhent informationen om produktet

Det er altid en god ide, at læse produktbeskrivelsen og andre relevante produktdata. Her kan du finde nyttige informationer om produktet.

En god og informativ produkttekst indeholder oplsyninger om produktet, lige fra ingredienser, over anvendelse til eventuelle mærkninger eller bemærkninger.

Er produktteksten overfladisk, og fortæller den ikke det du har brug for at vide, så vær kritisk. Søg på nettet efter produktet, læs informationer på andre hjemmesider og gå i det hele taget i dybden.

Se altid efter om ingredienslisten er til stede, det skal den være, og undgå spontane indkøb – især ved produkter udenfor EU

At gå i dybden kan også være at læse andres anmeldelser (reviews) af det pågældende produkt.

Du kan ofte finde anmeldelser via Google. Her kan du søge efter mærke og produktnavn, efterfulgt af 'anmeldelse' eller 'review'.

Finder du intet brugbart, bør du fortsat forholde dig kritisk til produktet.

3. Gå efter brands fra Skandinavien

Brands og producenter i Skandinavien har ofte naturlige produkter, med de bedst mulige ingredienser, i deres sortiment.

Det er velkendt at producenter i Sydeuropa ofte vælger de billige ingredienser, da det giver det billigst mulige produkt. Også selvom det ikke er det bedste alternativ for huden.

Mange af de skandinaviske mærker vælger ingredienser, hvor kvaliteten og egenskaberne er i fokus.

Det kommer ligeledes til udtryk i korte ingredienslister, uden ingredienser med alt for lange og obskure navne.

Summa summarum – Vær kritisk og stil spørgsmål

At være kritisk betyder at du ønsker at passe på dig selv.

Du kan undersøge det meste via søgemaskiner som Google, og hvis produktet lover mirakler, kan du hurtigt få afklaret, om det nu også er sandt.

Er du i tvivl om noget, så spørg forhandleren eller mærket. Her vil du ofte kunne udlede nyttige informationer af deres svar.

Er svaret dybdegående og præcist, giver det dig en idé om at de ved hvad de taler om. Er svaret kort og vævende, kan det være et signal om, at du skal foretage yderligere research, før du køber produktet – eller beslutter dig for at lade være.

Billig kosmetik og cremer er ofte et signal om, at kvaliteten er derefter. Som nævnt flere gange i artiklen skal producenten, for at gøre produktet billigt, vælge billige ingredienser. Og konsekvensen har vi gennemgået i artiklen herover.

Gør op med dig selv om, hvorvidt en læbestift til 7 kroner er risikoen værd. Især når du ved, at du kan få en acceptabel kvalitet til blot 30 kroner. Er det virkelig risikoen værd at spare 23 kroner?

Kosmetik og plejeprodukter er et område, hvor det kan være forbundet med personlige risici at gå efter det billigste.

Ofte kan du finde produkter til næsten samme pris, som er produceret i EU, og som lever op til EU's krav. Her er risikoen markant lavere. Du betaler måske en smule mere, men i sidste ende, er det din sundhed, som bør være i fokus.

Konklusionen er: handl med omtanke, handl på et oplyst grundlag og undgå impulskøb – især hvis i netbutikker eller handelsplatforme, som ligger udenfor EU.

Er du på ferie udenfor EU, så handl i troværdige eller validerede butikker. Det kan være butikskæder, som har hovedsæder i EU eller som driver butikker i EU.

Det med småt

Denne artikel er ikke skrevet for at afskrække dig, selvom noget af indholdet kan virke skræmmende. Formålet er at oplyse og informere dig omkring de risici og de udfordringer, der findes ved at købe kosmetiske produkter udenfor EU.

Hvis du vælger at købe kosmetik og plejeprodukter uden for EU, er du bedre stillet hvis du handler på et oplyst grundlag.

Artiklen bør læses som en informativ vejledning i emnet, som hjælper dig med at minimere risikoen for at komme galt af sted, hvis du køber kosmetiske produkter fra Asien, USA eller Afrika.

Artiklen er skrevet i en generel form, og alt omtale er generel. Da der findes et omfattende udvalg af ingredienser, produkter og producenter, ville det være vanskeligt at gå i dybden med specifikke produkter.

Ligeledes har det ikke været intentionen at hænge nogen brands eller firmaer ud, hvorfor benævnelsen af skadelige produkter og brands er udeladt.

Kilder

  • Kosmetikforordningen (EF) 1223/2009
    eur-lex.europa.eu
  • Lovtekst: Bekendtgørelse om kosmetiske produkter
    retsinformation.dk
  • Folketingets EU-oplysning: EØS
    www.eu.dk
  • Folketingets EU-oplysning: EFTA
    www.eu.dk
  • Miljø- og fødevarestyrelsen: kosmetiske produkter
    mst.dk
  • Forbrugerrådets kritik af billig kinesisk kosmetik
    dr.dk
  • Miljø- og fødevarestyrelsen: Kosmetik og allergi
    mst.dk

Kontakt redaktionen

Er der noget i artiklen Kosmetik og plejeprodukter købt udenfor EU, du ikke forstår eller synes du at der mangler noget? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen.