Sikker nethandel

Sådan undgår du at blive snydt, når du handler på nettet

Sikker nethandel – Undgå at blive snydt, når du handler på nettet

Det bør være trygt og sikkert at handle på nettet, men sådan er virkeligheden ikke altid. Se herunder hvordan du mindsker risikoen for at blive snydt, og undgår fupbutikker, når du handler online.

Af: Jesper Nerløe / Redaktionen

Sådan spotter du en fupbutik – Infografik

Grafikken herunder illustrerer, hvilke tegn ("markører") du skal holde øje med, før du handler i en netbutik for første gang.

Undgå at blive snydt af fupbutikker
Infografik: Sådan spotter du en fupbutik på nettet
(Klik for at se i fuld størrelse)

Hvad er en fupbutik?

En fupbutik er en falsk webshop, der giver sig ud for at være en rigtig netbutik med rigtige varer til salg. Den ligner til forveksling en rigtig netbutik, den viser de varer du søger og den giver dig mulighed for at betale online – som var det en rigtig netbutik.

Den væsentlige forskel er blot, at mens den rigtige netbutik sender dine varer hjem til dig, afsender fupbutikken som udgangspunkt aldrig de varer du har betalt for – og hvis den gør, er det typisk et kopiprodukt i en ringe kvalitet sammenlignet med originalproduktet.

Fupbutikker skyder op på nettet, og forsvinder igen. I nogle tilfælde kan de operere uset på nettet i lang tid, før de bliver stoppet. I den tid kan de nå at snyde mange mennesker – også dig.

Sådan spotter du en fupbutik

Der findes en række "markører" som du kan holde øje med og bruge til at sandsynliggøre, om du er inde på en rigtig netbutik – eller om du er ved at gå i fælden hos en fupbutik. Markørerne du skal se efter, og som uddybes herunder, er:

  • Virksomhedsoplysninger
  • "Om os"-siden
  • Handelsbetingelser
  • Priser og prisstruktur
  • Sprog-, stave- og grammatikfejl
  • Domænenavnet

Virksomhedsoplysninger

Seriøse virksomheder vil gerne stå ved hvem de er, og gøre det let for kunderne at komme i kontakt med dem. Derfor lægger virksomhederne gerne en række informationer om sig selv ud på hjemmesiden. Det er normalt oplysninger som:

  • Virksomhedsnavn – ofte efterfulgt af "A/S", "ApS", "IVS" eller tilsvarende
  • Postadresse – virksomhedens fysiske adresse, postnr. og bynavn
  • Kontaktoplysninger – e-mailadresse, telefonnummer og evt. andre kontaktoplysninger
  • CVR-nummer – virksomhedens CVR-nummer.

De fleste netbutikker skilter med de nævnte informationer, øverst eller nederst på alle sider, men du skal som minimum kunne finde oplysningerne i handelsbetingelserne.

Bemærk
Oplyser hjemmesiden et CVR-nummer, kan du kontrollere om virksomheden er registreret i CVR-registeret. Giver en søgning på CVR-nummeret ingen resultater, eller vises der et andet firmanavn end oplyst, bør du forlade hjemmesiden uden at handle hos den.

Det samme gælder, hvis ingen af oplysningerne i punkterne herover findes på hjemmesiden.

"Om os"-siden

Etablerede netbutikker præsenterer ofte sig selv, sine medarbejdere, dens historie samt andet relevant i en virksomhedsprofil – typisk kendt som "Om os"-siden.

Er det første gang du besøger netbutikken, og har du aldrig hørt om den før, kan du her lave det første hurtige baggrundstjek, og få et indtryk af hvordan virksomheden omtaler sig selv.

Finder du ikke en "Om os"-side på netbutikkens hjemmeside, kan det være en indikation på at der er tale om en fupbutik.

Vær opmærksom på
Er der tale om en nyetableret netbutik, som endnu ikke har en længere historie bag sig, kan det være en årsag til at netbutikken ikke har en "Om os"-side – eller at den kun har en kortfattet beskrivelse.

En manglende "Om os"-side udelukker derfor ikke at der kan være tale om en rigtig netbutik – se efter flere markører, før du konkluderer at der er tale om en fupbutik.

Handelsbetingelser

Alle virksomheder opstiller rammer og vilkår, for hvordan samhandlen med kunderne skal forløbe. Det er et sæt juridiske spilleregler som gælder, når du handler hos netbutikken.

I betingelserne fremgår det blandt andet hvem du handler med, og hvilke regler og forhold der gælder ved køb af varer, herunder:

  • Ejerforhold – hvilken virksomhed du handler du med
  • Priser – priser i danske kroner og inkl. moms
  • Betaling – oplysninger om betalingsmetoder (netbank eller onlinebetaling)
  • Levering – vilkår for levering
  • Retur- og reklamationsret – vilkår ved returnering af varer samt reklamationsret
  • andre relevante oplysninger
Bemærk
Finder du ikke et sæt handelsbetingelser på hjemmesiden, eller fremgår ovenstående punkter ikke af betingelserne, bør du helt undlade at købe noget på hjemmesiden.

Priser og prisstruktur

Siden 1. oktober 2008 har 50-øren været den mindste møntenhed, når vi har handlet med kontant betaling i Danmark; hvilket indebærer at der benyttes en asymmetrisk afrundingsform.

Det vil sige at beløb der ender på 1-24 øre rundes ned til 0 kroner, beløb der ender på 25-74 øre rundes af til 50 øre, og beløb på 75-99 øre rundes op til 1 krone.

På nettet handles der med digital valuta (betalings- og kreditkort), som teknisk set betegnes som kontant betaling. Forskellen er at der ved elektronisk betaling, ikke må rundes op eller ned (i følge gældende dansk lov).

Da butikkernes psykologiske prissætning typisk har udgangspunkt i den asymetriske afrundingsform, vælger netbutikker som udgangspunkt at følge den samme psykologiske prissætning som de fysiske butikker benytter.

Dermed vil de priser du finder hos en typisk dansk netbutik ende på 45, 49, 95 eller 99 øre – eller runde beløb som ",00".

"Skæve" priser

Besøger du en hjemmeside som oplyser priser i danske kroner, og som er skævt afrundet (eksempelvis 501,21), kan det indikere at prisen er "oversat" fra udenlandsk valuta.

Det fortæller dig, at ejeren af hjemmesiden ikke har kendskab til dansk prissætning – og med al sandsynlighed ikke driver en virksomhed underlagt dansk lovgivning. Her bør du være særligt kritisk, før du handler.

Vær opmærksom på
Priser i rigtige netbutikker kan godt ende med en "skæv" afrunding, hvis den viste pris eksempelvis er fratrukket en rabat. I så fald bør den oprindelige pris fremgå i nærheden af den viste pris.

Urealistisk lave priser

Det siger næsten sig selv, at besøger du en hjemmeside, som tilbyder kendte mærkevarer til uhørt lave priser, er der grund til at være meget skeptisk – eller bedre endnu: helt at forlade hjemmesiden.

Tilbyder hjemmesiden eksempelvis mærkevarer (som normalt koster tusindvis af kroner) til nogle få hundrede kroner, kan du være helt sikker på at du er landet hos en fupbutik – ingen virksomheder kan overleve ved at sælge varer til under indkøbspris (den pris, virksomheden selv betaler for varen).

Har du alligevel svært ved at modstå fristelsen, og overvejer du at købe en vare til en uhørt lav pris, er du godt på vej til at blive fuppet. Lad være med at gå i fælden.

Sprog-, stave- og grammatikfejl

Alle kan lave en stavefejl eller to, og ingen hjemmeside kan med rette hævde at være 100% fri for stave- eller tastefejl. Dog er der forskel på enkelte stavefejl og systematisk, gentagne stavefejl.

I mange tilfælde er ejerne af fupbutikkerne bosiddende i udlandet, og hverken taler, skriver eller forstår det danske sprog. Derfor benytter de sprog- og oversættelsesværktøjer (eksempelvis Google Translate) til at målrette fupbutikkernes tekstindhold til danske forbrugere.

Værktøjer som disse, kan endnu ikke oversætte fremmedsprog til et fejlfrit dansk. Det er derfor relativt let at spotte fupbutikkerne, alene ud fra deres usammenhængende sætninger eller direkte mangelfulde dansk.

Bemærk
Den teknologiske udvikling kan over tid forventes at forbedre de omtalte sprog- og oversættelsesværktøjer. Kvaliteten af det danske sprog på en hjemmeside, bør derfor ikke stå alene i din vurdering af en potentiel fupbutik.

Sammenlign med andre markører, før du konkluderer hvorvidt der er tale om en fupbutik eller ej.

Domænenavnet

Netbutikkens domænenavn (webadresse) kan i nogle tilfælde afsløre om der er tale om en fupbutik. Sælger netbutikken for eksempel varer på et domæne såsom www.hobro-bibliotek.dk (eller et tilsvarende domænenavn, som er irrelevant for det hjemmesiden sælger), er der med stor sandsynlighed tale om en fupbutik.

Ved at overtage et nedlagt domænenavn, kan fupbutikken lettere opnå hurtig synlighed i søgemaskinerne. Derfor benytter mange fupbutikker domænenavne, som ikke er butikkens "rigtige" navn – eller som slet ikke er relateret til de varer butikken hævder at sælge.

Kommer du forbi en sådan hjemmeside, kan du med næsten 100% sikkerhed konkludere at der er tale om en fupbutik.

Nyttig viden
Vil du vide noget om domænenavnets historik, kan du i mange tilfælde se hvad det tidligere har været brugt til via Wayback Machine.

Bekæmpelse af fupbutikker

Fupbutikker skader tilliden til nethandel, og koster samfundet penge. Jo længere tid en fupbutik får lov at svindle, desto flere vil blive snydt – og desto flere penge vil gå tabt.

Derfor har myndigheder og en række samarbejdspartnere styrket indsatsen mod netsvindel og fupbutikker.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet) behandler sager om særlig økonomisk kriminalitet – herunder sager om fupbutikker på nettet.

Du kan hjælpe
Har du spottet en fupbutik, kan du bidrage til bekæmpelsen, ved at anmelde den via linket her: Anmeld fupbutik.

Generelle forholdsregler ved nethandel

Udover at være opmærksom på fupbutikker, kan du øge sikkerheden ved at tage nogle simple forholdsregler, før du handler på nettet.

Benyt betalings- eller kreditkort ved onlinekøb

Benyt altid dit betalings- eller kreditkort, når du handler på nettet. Derved er handlen omfattet af Betalingstjenesteloven, hvilket giver mulighed for at foretage en såkaldt Charge back via din bank.

Charge back-reglen gælder, hvis en virksomhed:

  • ikke leverer den vare eller ydelse, du som forbruger har købt
  • leverer en forkert vare
  • hæver flere penge fra din konto, end aftalt eller hæver penge på din konto, uden tilladelse (for eksempel hvis virksomheden fortsat hæver penge, efter at du har har opsagt dit abonnement).

Charge back-reglen gælder ikke, hvis:

  • du har betalt via bankoverførsel (Betalingsservice eller indbetalingskort)
  • du har betalt via netbank (der kan være visse undtagelser – spørg din bank)
  • virksomheden er gået konkurs.

Kontakt din bank, hvis du oplever misbrug

Oplever du at handle med en hjemmeside, som ikke leverer den vare du har betalt for, og opfylder handlen betingelserne for Charge back, skal du kontakte din bank hurtigst muligt.

Banken vil herefter, hvis betingelserne er opfyldt, tilbageføre pengene til din konto. Du kan læse mere om Charge back på forbrug.dk.

Betal via en sikker forbindelse

Når du betaler med betalings- eller kreditkort, bør du undersøge om betalingen foretages via en sikker forbindelse.

En sikker forbindelse vil sige, at alle data (herunder dine kortoplysninger såvel som andre personlige data) sendes i krypteret form – fra dig som afsender til netbutikken som modtager.

For at sikre at du sender dine betalingsoplysninger over en sikker forbindelse, skal du holde øje med den grønne hængelås – du finder den øverst i browseren, til venstre for adresselinjen (se eksempelvis den grønne hængelås i dette vindue – til venstre for https://www.forbrugerviden.dk/sikker-nethandel).

Før du handler online

Vejen til en sikker nethandel, kan i nogle situationer synes lang og uforudsigelig. Men ved at have læst denne artikel, har du nu bragt dig selv et skridt tættere på målet.

Alligevel er det vigtigt at understrege, at artiklen i sig selv ikke forhindrer dig i at blive snydt. Men ved at have gjort dig selv bekendt med markørerne herover, og ved at tage de generelle forholdsregler ved nethandel, er du langt bedre rustet til at spotte faresignalerne.

Husk, at dit bedste våben imod at blive snydt på nettet, er din kritiske sans og din agtpågivenhed. God fornøjelse.

Kontakt redaktionen

Er der noget i artiklen Sikker nethandel, du ikke forstår eller synes du at der mangler noget? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen.